Nyhedsbrev August 2017

 

Kære medlemmer og venner af foreningen,

Så blev det august, skoleferien forbi og SÅ kom sommeren!

Vi håber den stadigvæk er der – især på følgende datoer: 12/8, 17/8 og 26/8.

 

Her kommer lidt om, hvad der sker på netop de 3 datoer:

 

Lørdag d. 12te august kl. 11 – 16:

Kunst og spøjse lopper

 

Kom til et anderledes loppemarked, når 20 kunstnere med tilknytning til foreningen Kulturnet sælger ud af deres kunst og gemmer lørdag d. 12. august kl. 11 – 16.

Det sker i den dejlige gårdhave til Kulturhuset, Tomsgårdsvej 35, 2400 NV og i tilfælde af regn indendørs i huset,

Der vil være mulighed for at købe kaffe/te og en mundsmag af noget godt.

Gratis adgang.

 

 

Samme dag præsenterer vi august måneds gæsteudstiller

i Kulturhuset på Tomsgårdsvej:

den autodidakte tegner Aage Pedersen: AAGE P er dybt inspireret af STORM P

 

Kom og oplev hans sjove tegninger.

Fernisering: Lørdag d. 12te august 11 - 16.

Udstillingen vises frem til 31te august

og kan ses i Cafè Vigørs åbningstid:

9 – 17, mandag til fredag.

  

Torsdag d. 17. august kl. 17 - 23

Farvefest og politiker grill

på Smedetoften 14.

 

Hvilke farver passer ind i byrummet – og

hvordan kommer vi videre med indretning af

pladsen.

 

Områdefornyelsen og Klub Bispebjerg

inviterer til fællesspisning og fra Kulturnet

bidrager vi med lam, som vi frøs ned efter den

regn- og stormfulde nabofest i april.

 

Kom og mød de unge og politikerne og få del

i endnu et godt nabotræf.

 

Lørdag d. 26. august kl. 13 – ca. 17:

HØSTFEST i Karens Hus og have.

Bispebjerg Bakke 8.

Traditionen tro serverer vi et let vederkvægende måltid kl. 13. Kl. ca. 14 synger vi høstens sange, akkompagneret af vores lokale fløjtevirtuos Henning Lund og guitaristen Per Jensen. Jungletrommerne fortæller, at vi også får besøg af en lille sangfugl, der hedder Aurelia En god historie snydes I heller ikke for. Jette læser eventyr. Entré kr. 40.- Drikkevarer kan købes. Gerne tilmelding af hensyn til køkkenet: mail: foreningen.kulturnet@gmail.com eller sms: 22 13 87 10.

 

I næste nyhedsbrev fortæller vi om efterårets udstillinger i Kulturhuset. Sæt allerede nu X ved 8. september kl. 17.

Carl Ewalds eventyr

Her kan du hente de indtalte eventyr af Carl Ewald

Carl Ewalds eventyr